Feed, B-2-B, æsker til honning 2018-07-30T10:32:21+00:00

Project Description

Honning sælges bedst i rette emballage
Home » Portfolio » Feed, B-2-B, æsker til honning

Et match mellem behov og viden, grundighed og engagement

”Da vi skulle udvikle en ny emballage til vores honning, var det en stor investering for os,” fortæller Katrine Hansen, Product Manager i Ginnoh.

“Det var tilbage i januar, at vi begyndte at lede efter en leverandør, der kunne hjælpe os med at udvikle emballage til honningglas. Da jeg ringede til Jens Jensen hos E-emballage, oplevede jeg, at vores lille virksomhed blev taget alvorligt fra start. Han var engageret, grundig og i det hele taget meget målrettet efter at forstå vores behov og overholde vores aftaler.”

Dansk emballage, dansk produktion og et lille CO2 aftryk
”Hos Ginnoh skal vi kunne stå på mål for vores projekt hele vejen – fra produktion til bord. Vores fundament er lokalt forankret, og vores leverandører skal så vidt muligt også have lokal produktion. Samtidig ved vi, at vi kan imødekomme vores krav til etik og et lille CO2 aftryk, når der produceres i Danmark.
Det var dog overraskende, at det kun er ganske få leverandører, der kan levere en dansk emballage fra ende til anden,” fortæller Katrine Hansen.

Dansk genbrugspapir, håndpakning og stabilitet
”Vi havde også et ønske om, at emballagen skulle udvikles af genbrugspapir. Den rådgivning, vi fik, var kompetent hele vejen igennem. Den gav os klarhed over de forskellige løsningers fordele, ulemper og konsekvenser, så vi endte med at få en stabil æske, let at håndpakke og sætte etiketter på, og som havde den farve og det udtryk, vi ønskede, og ikke var modtagelig for snavs og fingre.”

Uden rådgivning og prøveudskæringer kunne det være blevet en dyr æske
”Efterhånden som udviklingsprocessen skred frem, kom der hele tiden nye overvejelser, som vi skulle tage stilling til. Var vi ikke blevet vejledt så grundigt, er jeg sikker på, at det var blevet en meget dyr æske for os. Det var især de håndskårne prøver, der hjalp os med at se nogle af udfordringerne og tage de rigtige beslutninger.”

Små oplag og begrænsede ressourcer
”Vi er en lille virksomhed, og vores ressourcer er meget begrænsede. Både store oplag og lagerstyring er en udfordring. Sammen med E-emballage fandt vi frem til nogle løsninger, som gav fleksibilitet og fungerede for begge parter. Vi har nu estimeret, at vi skal bruge ca. 25.000 æsker et år frem, og vi har en aftale om, at vi kan få dem leveret i mindre oplag.”

Vi ved, at vi får de råd, der er bedst for os
”Med E-emballage ved vi, at vi har fået en leverandør, som vi kan stole på. Vi ved, at Jens ser tingene både ud fra vores lille virksomhed og ud fra hans store viden om branchen. Det er præcis det, vi har brug for. En leverandør vi har tillid til, og som ringer, hvis han ser nye muligheder for at optimere.”

Om Katrine
Katrine er uddannet produktudvikler og har en baggrund i restaurationsbranchen samt køkkener med sociale projekter. Hun har igennem flere år arbejdet for at højne niveauet af den offentlige bespisning, med et evigt fokus på nydelse og madglæde.

Erfaring. Et godt udgangspunkt for god emballage
E-emballages team af professionelle rådgivere arbejder med at udvikle emballage – hver dag, året rundt. Vi kender muligheder og begrænsninger og ved, hvad der skal til for at skabe emballage, der sælger produkter.

Eksempel på en case skrevet for at fremme salg af emballage i fleksible oplag

Artikler og cases danner typisk udgangspunkt for råmateriale til: Nyhedsbreve, www, LinkedIn og Facebook, flyer, profileblad og magasiner.

I denne case er der sat fokus på:

  • En leverandør der forstå kunders behov
  • Engagement og erfaring sikrer korteste vej til resultat
  • Løser store og små opgaver med samme engagement
  • Mulighed for stor fleksibilitet og lille lagerbinding

Casen er skrevet på baggrund af interview og spørgsmål med både kunde og kundes kunde.

Navnene i casen er anonymiserede med pseudonymer forud for godkendelse fra kunde og interessenter.

Hvad kan det give jeres virksomhed at arbejde med casebaseret indhold?

Ring eller SMS til Tine Friis på:
+45 2196 7073 eller
send en e-mail til: try@acupofm.com

Vi bruger også cookies. Og det skal du selvfølgelig vide. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close